Greenpeace søger interim Donor Care Fundraiser (25...
Greenpeace søger en engageret og struktureret medarbejder til vores fundraising-team i København. Der er tale om en deltidsstilling på 25 timer pr. uge i perioden 14. juli 2025 til 31. januar 2026 (muligvis længere).
Du bliver en vigtig del af vores danske fundraisingteam og vil være den venlige og professionelle stemme, der forbinder vores donorer med vores mission. Dit arbejde sikrer, at vores donorer føler sig set, hørt og værdsat – og at deres bidrag håndteres effektivt og korrekt.
Dine opgaver
Din arbejdsdag foregår fra vores kontor i København og består bl.a. af:
Besvarelse af henvendelser fra donorer via telefon, mail og brev
Ændring af kontaktoplysninger, beløb og betalingsaftaler
Udtræk og behandling af donoroplysninger i vores CRM-system (Salesforce)
Håndtering af online donationer og oprettelse af nye aftaler
Månedlige rutiner med filudveksling og afstemning ifm. PBS-betalinger via Nets
Opfølgning på afviste betalinger og donor-henvendelser
Udsendelse af takkebreve og materiale til donorer
Data validering
Undersøge nye initiativer vedrørende fundraising-processer
Lettere rapportering
Hjælpe med at undersøge nye initiativer inden for fundraising generelt
Hvem er du?
Du er serviceminded og sætter en ære i at hjælpe folk bedst muligt, når de kontakter os.
Du trives med både telefonsamtaler og administrativt arbejde
Du er IT-vant, hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og har gerne erfaring med Excel og CRM-systemer
Du er detaljeorienteret, struktureret og har en høj grad af ansvarsfølelse
Du er gnyder at løse problemer og kan jonglere med flere systemer og opgaver
Du skriver og taler flydende dansk og har gode engelskkundskaber
Du er positiv, fleksibel og samarbejdsorienteret
Og du brænder for miljøet – ligesom os
Vi er specielt interesseret hvis:
Du har mindst 2 års erfaring med kundeservice, donor care eller fundraising
Du har erfaring med CRM systemer og data akkuratesse
Du er kontoruddannet, akademi-økonom eller bachelor i marketing eller har tilsvarende arbejdserfaring
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde i en international og værdibåret organisation
En interim stilling med stor selvstændighed og mulighed for at gøre en forskel
Et stærkt kollegialt fællesskab med god energi og uformel tone
25 timer om ugen – med fleksibilitet ift. placering, dog primært i telefontiden
Arbejdsplads centralt i København (med mulighed for delvist hjemmearbejde)
Sådan søger du
Klik på 'ansøg nu' for at indsende din ansøgning.
Du kan læse hele jobbeskrivelsen (på engelsk) her.
Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke. Deadline er mandag 23. juni 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til os på 33 93 53 44.